UG med kryds og slange til Nærum Adventkirke

Tak for en go’ oplevelse i radioens P1 i går! Mine favoritgudstjenester er dem, hvor man formår at integrere nyt og det traditionsrige.
Jeg håber at Gudstjenesten må danne præcedens landet over!

Hør Gudstjenesten ved at trykke her!

Go’ morgen Kristendemokrater

Kristendemokraterne (KD) har været forbavsende tavse under Danmarks Karikatur Krise II. Man kunne få den tanke, at de allerede har opløst sig selv for hvorfor dog vise lederskab og stikke sin hånd ned i hvepsereden, mens insekterne stadig stikker og vælgerne er mobile?

“Vi har set Kristendemokraterne
for sidste gang i Folketinget!
Kun dem som tør kaste sig ind
i værdikampen overlever.
Der har Kristendemokraterne
glimret ved sit fravær.“

Det kan undre, at man ikke forsøger at påvirke den værdikamp, som kan rykke vælgere – og endnu være: Man holder sin mund, når det brænder på – lidt ligesom Socialdemokraterne.

Forskellen er blot, at Socialdemokraterne i forvejen repræsenterer mange kernevælgere – hvilket KD aldrig har formået!
Under valgkampen var sloganet: ”Vi tror på dig! Hvad tror du på?”
Et ægte humanistisk slogan, som mest lagde afstand til det kristne i KD.

For hvad er det kristne projekt i KD egentlig? Er det blot at lægge sig op ad de andre partier på midten og kaste sig over mainstream spørgsmål som bedre velfærd og mere tid til familien? Temaet kappes SF og Socialdemokraterne i forvejen om. Det er deres kerneområde og de er dygtige til at promovere de sager.

Men hvad kan KD? Hvor er deres rygende pistol? Svaret er, at de ikke pt. har nogen af betydning!

Men hvad kunne de kaste sig over?
Jo, f.eks. havde de rig mulighed for at promovere sig under urolighederne på Nørrebro sidste år. De kunne jo gå imod Faderhusets kristendomsopfattelse – uden at de nødvendigvis behøvede at holde med ballademagerne!
Og hvad med spørgsmålet om de få, men meget synlige ekstreme islamister, som ønsker demokratiet afskaffet! Hvor var KD?
Og hvad med det store overordnede spørgsmål om hvor meget religion skal fylde i det offentlige rum?
Jeg er ikke tilhænger af at presse religion eller kristendom ned over befolkningen – men det er kristendommen, som har formet dansk mentalitet og kultur i mange år!
Måske er en af forklaringerne på, at Danmark var mere fredeligt førhen, at den kristne etik bremsede potentielle ballademagere, da man jo skulle tænke på sin næste??

Hvorfor byder KD ikke ind med nogen relevante udspil, som kan blive bragt som kronikker i de store aviser?

Hvad nytter det at anklage Regeringen og Dansk Folkeparti for at være fremmedfjendsk, når man ikke tør udfordre dem?

Vi har set Kristendemokraterne for sidste gang i Folketinget! Kun dem som tør kaste sig ind i værdikampen overlever. Der har Kristendemokraterne glimret ved sit fravær.
Det er ærgerligt, for de ville pynte Folketinget.

Pres en prædiken

Jeg er stadig i live. Jeg har dog ikke følt mig draget til tastaturet, men hvis jeg kender mig selv godt nok (og det gør jeg) – så vil jeg på et tidspunkt være nødt til at give udtryk for et eller andet.

Men indtil videre vil jeg blot gøre lidt reklame:
I dette øjeblik har jeg etableret en ny underside. Den hedder ”Pres en prædiken”. Herfra vil jeg offentliggøre links til prædikener og andre interessante åndelige hjemmesider.

Vil du se mere? – KLIK HER.

Hvad skal vi dog bruge PISA undersøgelserne til?

PISA undersøgelserne har nu vendt op og ned på den danske folkeskole og givet mange politikere grå hård i hovedet. Holdningen har været, at Folkeskolen skal være mere langt mere faglig end den er i dag og hvorfor? Jo, fordi PISA rapporterne har placeret Danmark uhyggeligt langt nede på listen over landene i OECD.

Men i dag forlyder det, at PISA er uvidenskabelig og til tider urepræsentativt for fagene!
Kritikken kommer fra den østrigske forsker Stefan Hopmann.
Når faglærerne bliver spurgt, om PISA spørgsmålene har noget med faget at gøre, svarer mange, at ikke alle spørgsmål er relevante.
F.eks. kan et spørgsmål vedr. naturfagene gå på, om eleven finder faget vigtigt! Svares der nej, har eleven svaret forkert.
PISA undersøgelsen benytter sig også af fagudtryk. Eks. kan en elev få spørgsmålet om, hvad en ”Hemisfære” er? Udtrykket er anvendes jævnligt i England, men ikke i Danmark og den danske elev svarer derfor ofte forkert på dette spørgsmål.
Blev ordet forklaret for eleven, ville det sagtens kunne forstå, at ordet betyder ”Halvkugle”.

Man undersøger heller ikke om det givne skolesystem rent faktisk fungerer og virker efter hensigten!

Hvis kritikken er berettiget, vil det være på tide at tillægge disse rapporter langt mindre værdi, end man har gjort.

Hvis man ønsker flere lærerstuderende, er man nødt til stoppe mange års nedladende holdning til Folkeskolen og undlade at give denne institution skyld for alverdens problemer.
Det at et job ikke har et højt image, gør at det ikke er attraktivt at søge disse uddannelser.

Et kritisk lys på undervisning og vaner er altid godt. Det er altid godt at til at komme til at tænke anderledes. Men at fremstille Folkeskolen som et sted, hvor man vægter rundkredsepædagogik frem for faglighed, er et udtryk for, at man har taget grundigt fejl eller også at man ikke har undersøgt de reale forhold.

Jeg håber, at man fremover ikke vil benytte PISA-undersøgelsen til at storreformere Folkeskolen, men at man også vil tage højde for de særlige danske forhold, som f.eks. betyder, at det kan være svært for danske elever at forholde sig til en undersøgelse, der er udarbejdet til engelsksprogede landes kultur.

Læs og lyt:

DR P1 Morgen: Skolelederformand enig i PISA-kritik
Politiken: PISA-undersøgelsen får dumpekarakter
Folkeskolen: Østrigsk forsker kalder brugen af Pisa uanstændig

Mange skal gøre lidt

Læs referatet fra Adventistkirkens vissionsmøde på Vejlefjordskolen tilbage i september, ved at klikke her!

Drømmeudgaven af Ung Adventist?

På Ung Adventist er vi hele tiden nysgerrige efter at vide, hvad der rører sig blandt unge i Adventistkirken, men da vi i redaktionen ikke kan kende til alles tanker, vil jeg her lave en mindre uformel undersøgelse.

Jeg kunne godt tænke mig, at få nogle bud på emner eller andre ting, som I tror, der kan gøre Ung Adventist endnu bedre!

Hvad er godt? Er der for lidt af det og for meget af dette? Osv.

Lad mig understrege, at dette IKKE er fælles strategi, men blot et udtryk for min egen nysgerrighed!

Trist dokumentar om Evangelist

Det var en sørgelig dokumentar om Evangelist, som blev vist her til aften på DR1.

Positivt var det dog at se, hvorledes bevægelsens leder Christian Hedegaard samlede svage personer op, fra deres dårlige miljø og et liv uden mening.
I Evangelist fik de en ny chance – men straffen var klar, såfremt man ikke parerede Hedegaards ordre: Udelukkelse af det gode fællesskab.
Barskt – men åbenbart gav Hedegaard et socialt sikkerhedsnetværk, en åndelig familie, som de ikke havde fundet andet sted.
Hedegaard havde tilsyneladende en række fine projekter – bl.a. med at sprede sin egen udgave af kristendommen og drive børnehjem i fattige lande.

Næsten fuldendt næstekærlighed – og dog: De nye ”kristne” skulle kappe alle forbindelser til deres verdslige familier, efter indlemmelse i Evangelist. De efterladte familier måtte blot bide pinen i sig.

Sørgeligt i sig selv! Men mere betænkeligt var hans arrogance og lukkethed over for kritiske røster, der bl.a. var medvirkende til at DR fik forbud mod at filme en kollektindsamling til deres sommermøde. Der blev efter sigende leveret meget store summer af penge til Evangelists missionsarbejde.

Det er en forkert opfattelse, at næstekærlighed kun gælder for dem i sit eget trossamfund. Næstekærlighed skal anvendes over for alle, ligesom Jesus gjorde. Jesus gjorde ikke forskel på folk. Jesus gik i dialog, og lod de gode argumenter vinde. Man skulle ikke gøre sig fortjent til Jesus.

Jesus sagde at vi skulle tilgive hinanden. Jesus tilgav sågar sine korsfæstere. Kan Hedegaard mon tilgive sine kritikere?

Link:
Se DR1 Dokumentaren og læs mere om bevægelsen her.

Christian Bjørnskov

Velkommen.

Hvis du er en af de mange, som via Google er surfet ind på min blog, fordi du søgte Christian Bjørnskov, må jeg desværre skuffe dig. Selv om mit navn ligger meget tæt op ad den kendte Bjørnskov, har jeg endnu aldrig trykket hans hånd – men hvem ved: Måske har vi langt ude en fælles oldefar eller lignende.

Men ellers er jeg beæret over at være så meget navnebror med Christian Bjørnskov.

Politisk er han medlem af den liberale tænketank CEPOS. Der ville jeg ikke engang søge medlemskab, da jeg yderst sjældent føler et værdifællesskab med denne tænketank – men han har nogle meget interessante betragtninger mht. sin forskning i lykke – som han mener, er en egenskab, som er medarvet gennem generationer, og motivationen for lykke er at man har frie muligheder for at kunne udvikle sig, og ikke mindst at man kan stole på sine medmennesker – altså mellem danskere er et ord et ord!

Så hvis det var Christian Bjørnskov, du søgte efter, vil jeg henvise til denne interessante betragtning:

Kristeligt Dagblad: ”Lykken er – at være dansk” – 25. maj 2007.

Denne udlægning er også bemærkelsesværdig, selvom jeg finder titlen for firkantet:

Kaffeklubben på P1: ”Den ulykkelige venstrefløj” – 25. september 2007.

Læs evt. hans profil fra Aarhus Universitet.

Adventistkirkens visionsmøde: Mange skal gøre lidt!

Klokken er 14.30. Der er ikke mange mennesker i den store hal på Vejlefjordskolen. Jeg er draget herover til det mørke Jylland for at deltage i Adventistkirkens årsmøde denne lørdag den 22. september 2007. Programpunktet er nu: Visionsmøde!

Stemningen er hyggelig og afslappet. Knap så anspændt, som sidste gang kirken var samlet. Det var i foråret til generalforsamlingen i Nærum.
Er man denne lørdag til voldsomt drama, er man det forkerte sted!

Oppe fra scenen bliver vi opfordret til at rykke tættere på, fordi der ikke er mange fremmødte. Tidligere på dagen, under gudstjenesten, var hallen fuld.
Jeg får plantet mig et godt sted i hallen. Ikke for langt væk, så jeg kan se hvad der foregår, men heller ikke for tæt på, så jeg får hold i nakken…

Klokken er 14.38 og visionsmødet bliver indledt med en animationsfilm, hvor et frø sås, derefter vokser et træ frem, og bærer frugt. Kort efter kommer vinden og vælter træet omkuld og træet forgår. Til sidst bliver der sået mange frø, og kort efter vokser mange træer frem og bærer frugt.

Jeg fornemmer, at rækkerne bag mig efterhånden bliver fyldt op. Vi sidder tættere end før.

Derefter introduceres nye medarbejdere i kirken:
1. Robert Sand (+ hans kone Eun-Young) – ny ungdomspræst for Vejlefjordskolen 
og ungdomsleder for Danmark
2. Flemming Nutzhorn – ny ungdomsleder for Danmark
3. Christian Gjesthede – I Et år for Herren i Århus Cafékirke
4. Lasse Flinker – I ”Et år for Herren” i Medieafdelingen.
5. Simon Rytman – I ”Et år for Herren” i Spejderafdelingen.

På scenen har Adventistkirkens formand Bjørn Ottesen, næstformand Thomas Müller og økonomichef Daniel Birch taget plads i en blå sofa.

Bjørn Ottesen fortæller om Camporéen sidste år i Sønderjylland, hvor adventistspejdere fra Den Nordeuropæiske adventistdivision var samlet i telte under åben himmel. Om lørdagen faldt 90 milliliter regn – det højeste antal der længe var målt på disse kanter. Store dele af lejren blev oversvømmet, og brandfolk fra flere forskellige byer blev hidkaldt. Det var en krisesituation, men alle brandfolk stod sammen og var enige om at få suget vandet væk hurtigst muligt, og dermed få lagt krisen bag sig.

Denne historie, bliver sammenlignet med situationen i Adventistkirken. Stemningen var op til generalforsamlingen spændt, fordi ikke alt skete efter forventningerne – men krisen rystede kirkens medlemmer sammen, og har givet et nyt syn på situationen.

Efter salmen ”Har du mod at følge Jesus” og bøn af Bjørn Ottesen, sammenligner Bjørn menigheden med 1. Peters brev: Menigheden skal være en levende bygning, som skal udgøre grundstenen i Jesus Kristus. Hvert medlem udgør et af menighedens mange lemmer.

Medlemmernes opgaver i menigheden er lige betydningsfulde – uanset opgavetype. For Kristus er vi alle lige.

Guds team:
Gud leder ikke kun lederne, pointerer Bjørn. Gud leder hele sit folk (dermed også Adventistkirken), som er Guds team – og hver enkelts rolle er at gøre Guds vilje, ved at lytte til ham. Det er vigtigt at have Gud med i store beslutninger – da det er for ham vi arbejder.

Kl. 14.55:
Thomas præsenterer en videosekvens med Katrine Johansen fra Århus Cafékirke, som fortæller om forrige generalforsamling i Nærum. Hun var nervøs for hvorledes udfaldet ville blive, da hun havde en fornemmelse for at generalforsamlingen i foråret, kunne blive afgørende for fremtidens Adventistkirke.
Det endte dog med, at hun tog hjem med lettelse og håb for fremtiden, da der blev taget hul på en tiltrængt debat.

Kl. 14.58:
”Det unormale kan blive det normale”:
Bjørn nævner, at Adventistkirken har mange udfordringer: F.eks. den trange økonomi, de små menigheder og at store dele af Danmark er uden adventistmenigheder.
Risikoen er, at der kan brede sig en træthed, hvor man regner det for almindeligt, at der ikke kommer nogle ”nye mennesker” indenfor i vore kirker.
Det er svært at missionere i Danmark, men vi må huske at tænke alternativt.

Overse ikke nogen:
Bjørn var indtil august formand for Adventistkirken i Sverige, og på en rundtur var stødt på en trist historie om en mand i 80’erne, som var kommet i en menighed i fem år. Manden var kommet regelmæssigt, men var endnu ikke døbt. Det var faldet nogle medlemmer for brystet, som spurgte ham, om han havde overvejet at give sit liv til Jesus?
Den gamle mand fortalte, at han for fem år siden havde taget kontakt til menighedens ledere, men efterfølgende skete der ikke mere. Manden havde indtryk af, at man ikke var interesseret i ham, så derfor havde han ikke presset mere på.
Manden blev nu tilbudt dåb – et tilbud han tog imod. Desværre var han med tiden blevet så svagelig, at dåbsseancen måtte foregå hjemme i hans badekar.
Nogen tid senere døde han.

Det er svært at missionere i Danmark, ligeså i Sverige.
Dog var det på en enkel måde lykkedes at få døbt fem personer i en kirke, hvor der ingen dåb var fundet sted i otte år!
Det gælder om at være opmærksom på dem, som gerne vil være med i menigheden.

Nu kommer Thomas på banen: Han præsenterer først Flemming Risager fra Vejlefjord menighed. Risager medgiver, at det kan være svært at evangelisere om Jesus, men at det ikke har taget modet fra ham.
Han mener ikke, at økonomi er et problem for Gud, og hvis vi tager os tid til Gud, så vil han føre os hen til mennesker, som trænger til Jesus.
Risager har valgt at arbejde mindre end før. Førhen var han afdelingsleder, men da penge ikke betyder meget for ham, er han villig til at sælge sit hus, såfremt det er Guds vilje. En kvindelig tilhører udbryder begejstret: ”Amen”! Hun må have ventet længe på den udtagelse…

”Gud frem for økonomi” er Flemming Risagers motto!

Han og sin kone Birgitte har betalt for gentrykning af bogen ”Det er helt utroligt” af Roger J. Morneu. Bogen handler om bøn, og bøgerne har de med i bilen, parat til at give et gratis eksemplar til en interesseret.

Nu er det Flemming Pedersens tur. Flemming Pedersen har ansvaret for evangelisationsafdelingen.
Flemming fremlægger ingen planer, men har idéer til, hvorledes kommende projekter vil blive til:

Flemming og Bjørn vil inden for ½ år tage på ”missionsrejse” til alle menigheder i Danmark.
Flemming er klar over, at der rundt omkring findes mange gode idéer, og denne rundtur skal være en måde, hvorpå hvert enkelt medlem kan fremlægge visioner. Det vil være en måde, hvorpå vi alle kan hjælpe og støtte hinanden.

Thomas får ordet igen og præsenterer en billedserie med alle de døbte - inden for det sidste år.

Kl. 15.25:
Så kommer økonomichef Daniel Birch på banen, for at fremlægge nogle generelle betragtninger om økonomien. Da det er sabbat, vil der ikke blive brugt meget tid på dette.
På ”missionsrejsen”, med Thomas og Bjørn, kommer Daniel med, for at gennemgå økonomien detaljeret.
Han nævner, at økonomien bør være mere gennemskuelig, og at medlemmerne er ansvarlig for at huske ham på det!
I øjeblikket er økonomien så svær at gennemskue, at selv kirkens revisor har problemer ved at tolke den. Så det er et punkt Daniel vil arbejde med.

Thomas får atter ordet og præsenterer to videosekvenser, hvor henholdsvis Lennart fra Vejlefjord menighed og Christian Gjesthede fra Århus Cafékirke, som begge har oplevet hvorledes Gud ændrede deres liv. De var begge elever på Vejlefjordskolen, da oplevelserne hændte for dem.

Først Lennart, som fortalte, at dåben var det ”mest fantastiske”, han havde oplevet. Det var en skøn fornemmelse, at kunne mærke Helligånden.
Han var blevet interesseret i Bibelen og Adventistkirken gennem en veninde, som fortalte ham, om hvordan kristendommen hang sammen.
Tiden før sin beslutning beskrev han sig som en ”julekristen” – som kun interesserede sig for Gud til jul.
Dåben var hans bedste beslutning!

Dernæst fortæller Christian Gjesthede, at dåben betød noget for ham! Årsagen til at han blev døbt, var fordi, han gav et løfte til Gud.
Under en af inspirationsugerne på Vejlefjordskolen, stod Christian i badet og bad. Under bønnen sagde han til Gud, at hvis taleren opfordrede til at de dåbsinteresserede til at træde frem, ja, så ville Christian træffe sin beslutning om dåb denne aften.
Under mødet blev de dåbsinteresserede opfordret til at træde frem og da Christian havde givet Gud et løfte, var Christian ’nødt’ til at følge Guds vilje.

Vi nærmer os slutningen af mødet, og Bjørn opremser kort hovedbudskaberne:
1. Ledelsen vil lytte til medlemmernes idéer
2. Det er ikke på Adventistkirkens hovedkontor i Nærum, at visionerne skal tilrettelægges, men lokalt i menighederne.
3. Enhver bør beslutte at han/hun vil hjælpe Gud.
4. Mange skal gøre lidt, i stedet for få gør meget.

Thomas supplerer med, at ”missionsrejsen” også skal foregå blandt kirkens ansatte, som også får mulighed for at komme til orde.

Bjørn afslutter med bøn.

Til slut får LifeStyleTV mulighed for at gøre reklame for sig selv. Kanalen har optaget hele årsmødet på video, som kan bestilles gennem Thomas Müller

Efter mødet står Flemming Risager, og deler ud af sine bogudgaver. Hallen er nu tæt pakket med mennesker. Det lykkes mig at få fat i den sidste bog Flemming Risager uddelte. Nu glæder jeg mig til at få læst bogen. Jeg håber bare at jeg får tid…

Jeg er glad for Bjørns vision om, at mange skal gøre lidt. Det betyder, at hvert menighedsmedlem kan missionere efter evne. Bare det, at være stolt af sin tro, er mission!
Og endelig bør vi også huske at gøre livet bedre for dem, som allerede er i menigheden, så de ikke finder kirken meningsløs for dem.

Lad ikke det unormale blive normalt – og lad mange gøre lidt!

Er Al-Qaeda-ismen vor tids kommunisme?

Det var foruroligende at høre nyheden om anholdelserne af formodede terrorister. Hvis retten giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) medhold i anklager – har vi grund til at være bekymrede, og spørgsmålet må så være, om Danmark har en destruktiv holdning til sine minoritetsmedborgere, eller om vi blot er offer for en ny totalitær ideologi?

I hvert fald undrer det mig meget, at det nu er veluddannede personer, som fatter sympati for farlige ideologier – og mit spørgsmål er så: Hvad i alverden får en borger i Danmark til at hade sit samfund så meget, at vedkommende er villig til både at tage sig selv og øvrige landsmænd med i døden? Og hvorfor er det så veluddannede?
Undskyld mig – men det kan ligne den glæde og kærlighed der var for kommunismen i Sovjet under den kolde krig. Dengang var det også ofte veluddannede mennesker der forgudede Sovjet – uden at stille spørgsmålstegn ved at der aldrig flygtede mennesker ind i Sovjetunionen, men at det altid var omvendt!

I Tyskland gjorde Hitler jøderne til fjendebilleder og årsag til landets økonomiske nedtur. Sådan! Hvis de blev udryddet så var verden problemer løst, var Hitlers dødssyge budskab.

Historien har grimme beviser for hvad totalitære styreformer har bragt med sig. Først har de fascineret dele af folkemasserne, hvorefter fascinationen blev lovpligtig.
Fælles for totalitære ideologier er at de sætter et fjendebillede op, som skal bekæmpes for næsten hver en pris.

Nazismen hadede jøderne.
Kommunismen hadede NATO
Al-Qaeda hader dem, som ikke deler deres strenge udgave af islam.

Den moderne totalitære ideologi må så være Al-Qaeda-ismen, som influerer visse personers tankesæt.
Spørgsmålet er så om de moderne tilhængere af den totalitære ”isme” – nogensinde har studeret hvad ideologien har ført med sig af blod og tårer de steder den har haft magt?
Det tror jeg ikke, de har!

Jeg håber virkelig at vores nuværende enøjede fanatikere sætter sig ind i hvad de har gang i, og ikke bliver et offer endnu en fejlslåen tanke om en fuldendt verden.
Denne verden bliver ALDRIG fuldkommen. Verden vil til hver en tid være uretfærdig, men uretfærdigheden kan nedbringes ved at give alle mulighed for at bestemme.

Det der har båret den vestlige verden frem er ikke en enkelt ideologi, men et samspil af forskellige tankesæt, som også respekterer at der findes andre meninger, og hvor alle (teoretisk set) har mulighed for at bestemme. I hvert fald har alle magten i stemmeboksen.

Det er ikke mange år siden at Europa bestod af enevælder, som vidste bedst for sine befolkninger. Dengang døde mange europæere i kamp mod deres brødre på den anden side af landegrænsen, fordi regenterne overbeviste befolkningerne om at Gud selv havde indsat lederne og at Gud var på deres lands side… Tja…

I dag er størsteparten af de europæiske lande med i samme union (EU). Utænkeligt for mindre end 100 år siden.

Men hvad får dog danskere eller andre europæere til at ville dræbe andre landsmænd?
Eller er det blot mediehysteri?